Hvad kan du som ansvarlig for IT-og cybersikkerhed lære fra vinderen af Dakar Rally? - Courant

Dakar Rally (tidligere kendt som Paris – Dakar Rally) har været afholdt 46 gange hvor deltageren kører langdistance-rally i terrængående køretøjer.

Løbet er nu flyttet til Saudi-Arabien, hvor man kører over klitter, bjerge og dybt ind i den enorme ørken i Saudi-Arabien mens de konkurrerer fra kyst til kyst på tværs af den arabiske halvø. I 2024 var distancen 7.891 kilometer med 4.727 kilometer som tidtagningsspecialer som af de hurtigste blev tilbagelagt på under 45 timer (+100 km/t i gennemsnit!). Det var i øvrigt en 62 årig der i år vandt topklassen for biler.

Konkurrencen stiller enorme krav til mennesker og materiel, en detaljeret planlægning samt robuste processer.

Samtidig er deltagerne underlagt en række compliancekrav til køretøjet, sikkerhedsudstyr og personligt udstyr samt begrænsninger i adgang til service og reservedele. Eksempelvis er der bestemte service vinduer, whitelistet komponenter og godkendte mekanikere samt dommere der slår hårdt ned på overtrædelse af reglerne og uddeler strafpoint.

Så hvis du vil vinde løbet skal du følge en form for best practice – du kan ikke lave din egen fortolkning og eksempelvis skippe servicebilen fordi du syntes du kan gøre det bedre selv – håb er ikke en brugbar strategi for sejr.

Du har nok allerede set analogien til IT-og cybersikkerhed som indeholder mange af de samme elementer for at blive tilstrækkelig.

Her er et par eksempler.

Du skal kunne selv, men support er nødvendig. Det er vigtigt at du har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer for at komme i mål og du skal være i stand til at navigere i et konstant omskifteligt terræn og være i stand til at løse uforudsete problemer i en fart. Samtidig skal du have nogen der kan hjælpe dig hvis du får defekt.

Fake it till you make it” går ikke. Der er kontant afregning hvis du ikke er compliant, så du slipper ikke afsted med ”lade som om” eller undlade at udføre det som skal til. Du kan heller ikke pille de elementer ud du syntes er svære eller unødvendige – alt er med af en årsag og det hele hænger sammen i en delikat balance.

Erfaring tæller. Du kan godt for dygtige og engagerede medarbejdere til at læse og forstå compliance krav og sætte sig bag rattet, men hvis du har en chauffør der har prøvet det før stiger sandsynligheden for at komme først i mål.