Agil og digital
Kom ud over de typiske SCRUM-barrierer med Courants Test First Mindset™
Mange organisationer ønsker at arbejde mere agilt, eventuelt efter SAFe, og mange når til den erkendelse, at store adfærdsmæssige og kulturelle forandringer af organisationen er nødvendige for en succesfuld implementering.
Læser man hvad der står om Lean-Agile Mindset i SAFe, så bliver det ret tydeligt at det er mennesker og ikke metoder der bringer SAFe i mål. Læse mere om emnet her.
Kan dette blive en barriere for SAFe og agilitet? Bliver virksomheder så fokuseret på nye processer, roller og certificeringer, at de bliver blinde for de nødvendige organisatoriske og kulturelle forandringer de fleste organisationer skal gennemløbe for at få en reel effekt af Agile og SAFe?
Bruges SAFe som en undskyldning for at organisationen ikke er effektiv, fordi vi lige er på vej med noget nyt og bedre, der bare skal køres ind over de næste mange måneder?
Courant sikrer, at agilitet ikke blot bliver nye processer og andre Governance modeller, men at faktiske forandringer skabes, fordi organisationen får det agile ind på rygraden.
Digitalisering er først og fremmest kendetegnet ved et skred i behov for kompetencer. Problemerne der skal løses er uforudsigelige, komplekse og ændrer hele tiden karakter. Det er for tungt at beskrive og sætte regler op, som ellers traditionelt har være tilgangen fra IT.
Værdiskabelsen sker i højere grad væk fra skærmen og datalogerne/udviklerne, og i stedet i dialogen med brugerne, hvor antropologer, kommunikationsfolk m.m. udnytter deres kompetencer til empatisk at sætte sig ind i brugerens behov.
I Courant kombinerer vi praktiske erfaringer med aktuel forskning til unikke konkrete løsningsforløb omkring digitalisering. Vi er specialister i at lykkes når alt andet er gået galt. Vores holistiske tilgang sikrer, at forandringer kommer ind på rygraden af organisationen og bliver der.
Vi arbejdede hårdt. Men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering. Og jeg lærte, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang – mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.
Cajus Petronius, embedsmand under kejser Nero, død år 66 e.Kr.
Flere forskerne har gravet i citatet og er i tvivl om oprindelsen, men pointen er klar.
Hvorfor er digitalisering og forandringer så svære?
“Alle vil Udvikling – ingen vil Forandring”
Langt de fleste mennesker – og det ligger dybt i vores gener – vil af forskellige årsager hellere bevare det eksisterende end ændre bare en lille smule i egne vaner.
Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor.
Et kendt eksempel er Ignaz Phillipp Semmelweis, der var Ungarsk læge som i 1840’erne arbejdede på Allgemeine Krankenhaus der Stadt Wien, hvor han lagde mærke til en stor forskel i dødeligheden mellem hospitalets to fødeafdelinger.
Han fandt ud af, at hvis lægerne vaskede hænder i en klorkalk-opløsning, inden de tilså kvinderne, ville dødeligheden falde fra op til 35 % til ca. 2%.
Han vandt aldrig stor tilslutning for sine idéer medens han levede.
Mange mente, at alene det at vaske hænder før man tilså hver enkelt patient ganske enkelt ville medføre for meget arbejde for den enkelte læge.
Senere blev Ignaz Phillipp Semmelweis med rette anderkendt og respekteret og har vundet tilnavnet “mødrenes frelser” for sit arbejde.
Det virker i dag som meget mærkeligt, at det var så svært at gennemføre hans forandringer – en så lille ændring i få menneskers adfærd som kunne give så store gevinster!
Det er værd at tænke over når man vil have forandringer og gevinster, hvis der er mennesker involveret. Vi ændrer ikke vaner fordi ”nogen” har lavet en god ”business case”
CHANGE OR DIE
Selv om konsekvensen af manglende forandring/adfærd er at de sandsynligvis dør af det, så vil 90% af patienter udvise den samme (irrationelle) adfærd 6 måneder efter de har overlevet en en livstruende sygdom – og dermed igen komme i en livstruende situation.
Hvorfor ændrer de ikke bare adfærd? – se her hvorfor.